Hvordan er man en god underviser?

Gode råd både til dig der skal være ansvarlig eller hjælper på en camp!

 

Klik og læs manualen

 

Kend din målgruppe!

Når du ved hvad du kan forvente af dine elever, kan du bedre understøtte deres læring

 

Klik og læs mere

 

Lav aktive pauser

Aktive pauser kan bidrage til øget læring, motivation og trivsel.

 

Klik og læs mere

 

Den vigtige lærer/elev relation

Understøt læring ved at kende elevens evner (zone for nærmeste udvikling, stilladsering)

 

Klik og læs mere

 

Hvordan skaber man en god lærer/elev relation

Aflæs elevernes signaler, reager hensigtsmæssigt på dem og stræb efter at være relationskompetent

 

Klik og læs mere

 

Lav tydelige læringsmål og kontinuerlig feedback

Progressiv læring: Hav fokus på learning by doing, sørg for at læringsmålene er tydelige og vær bevidst om elevernes progression gennem feedback og før/efter-tests

 

Klik og læs mere

 

Konflikthåndtering

Støt dine elever når de møder modgang med metoder såsom girafsprog og spejling.

 

Klik og læs mere

Manual for de ansvarlige og hjælperne

Bliv rustet til at være ansvarlig eller hjælper på en camp

Sektion 1: Viden om målgruppen alder (10-16 år)

Hvad siger Piaget: 

“Hver gang vi underviser et barn i noget, forhindrer vi det i selv at opfinde det. På den anden side vil det, som vi giver barnet lov til selv at opdage, forblive synligt hos barnet resten af dets liv.” (Piaget et al., 1972, side 27)

Det er altså vigtigt at have fokus på at dosere viden, forstået på den måde at man som lærer ikke får givet alle svarene, men primært fokuserer på at lade barnet udforske selv og finde svarene. Her har læreren et stort medansvar for at sørge for læring finder sted hos barnet (se sektion 3) og progressiv læring kan med fordel anvendes (se sektion 4). 

Barnets udviklingsstadier (Piaget)

Den konkret-operationelle periode (6-11/12 år): I denne alder begynder børnene at tænke logisk og systematisk, men er fortsat afhængige af konkrete situationer og genstande. 

Den formelt-operationelle periode (11/12-16 år): I denne alder begynder børnene at tænke abstrakt og udvikle verbale ræsonnementer.

Note: det er afgørende at barnet får fysiske erfaringer og social interaktion, hvor det aktivt kan påvirke, manipulere og udforske omgivelserne.  

Sektion 2: Hvor lang tid et barn kan koncentrere sig?

Mennesker kan bedst arbejde koncentreret i 20-25 min. og har derefter brug for en pause – læs eventuelt om pomodoro-teknikken. En anden tommelfingerregel er at se på barnets alder og lægge 2 til. Eksempelvis arbejder et barn på 10 år bedst fokuseret i 12 min (10 + 2 = 12) og har derefter brug for en pause – det kan derfor være en god ide at implementere aktive pauser (Snitkjær, 2018). 

Aktive pauser

Aktive pauser kan skabe en god energi i klasseværelset, øge motivation (både hos læreren og eleven), give bedre trivsel og bidrage til øget læring (Region Syddanmark, 2024).

Når man snakker aktive pauser er det dels pauser fra den siddestillende tid i klassen og dels fra selve undervisningen (også kaldet Brain brakes).

Sammenlagt skal der minimum være 15 minutters aktive pauser, fordelt over flere pauser (såsom 3 gange 5 minutter) – pauserne kan både integreres i undervisningen men også mellem modulerne.

Eksempler på øvelser i undervisningen:
– Walk-and-talk
– Stående gruppeøvelser
– Klassediskussion hvor en bold kastes rundt
– Stående applaus når en elev har lavet en fremlæggelse

Eksempler på øvelser unden for undervisningen:

Kan tage udgangspunkt i:
– Det sociale (samarbejde)
– Koordination (motorik, udfordring for krop og hoved)
– Puls (høj intensitet, hele kroppen og masser af energi)
– Velvære (afspænding, massage, meditation).

Se eksempler på øvelser unden for undervisningen her:
https://xn--trivselogbevgelse-2rb.dk/wp-content/uploads/2018/12/Eksempelsamling_samlet-%C3%A5r2_nov2018.pdf

 

Sektion 3: Den vigtige lærer/elev relation

Det er vigtigt at man som underviser har fokus på, hvordan man bedst muligt kan understøttes elevens læring – her kan man med fordel tage udgangspunkt i Vygotskys teori om Zonen for nærmeste læring (se nedenstående afsnit).  

Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky):

Zonen for nærmeste udvikling (stilladsering)

Definition: ” Stilladsering er den proces eller det produkt, der gør eleven i stand til at nå et mål, løse et problem eller færdiggøre en opgave, som eleven ikke ville have været i stand til at gøre uden støtte fra andre personer eller værktøjer (Hu 2006: 34).”

  • Der er noget eleven selv kan, det er let → der er ikke ny læring
  • Der er noget eleven ikke kan selv, læreren gør det for eleven → der er ikke ny læring
  • Der er noget eleven næsten kan, dog med lidt hjælp → Og her finder læring sted og her er man i zonen for nærmeste udvikling (ZNU)!

Uddybende: Når læreren hjælper eleven i at komme i ZNU, kaldes det stilladsering: stilladseringen tilpasser sig hele tiden eleven, så der hverken er for meget eller for lidt hjælp. Lærerens opgave er altså at “bygge” det her stillads ved at komme med gode råd, forklaringer, eksempler, opmuntringer og samtidig være opmærksom på kun at give den tilstrækkelige hjælp (hverken for meget eller for lidt) sådan så eleven lige netop kan løse opgaven og dermed ikke “skubbes” ud af ZNU (Karnøe, 2020).

Centrale elementer underviseren kan bruge i sit arbejde
  • Fælles målsætning: lærer og elev »ejer« i fællesskab ansvaret for at fastsætte mål og løse opgaver. 
  • Løbende feedback og evaluering: Eleven skal have forståelse for, hvad der kræves for at lære.
  • Dialog og samspil: Vedrørende elevens aktive deltagelse og ejerskab af processen i en opgaveløsning.
  • Nedtagning af stillads og overdragelse af ansvar: Støtten til eleven reduceres og læreprocessen lagres.

(Puntambekar & Kolodner 2005)

Sektion 4: Værktøjer til hvordan man skaber en god lærer og elev relation

Det er vigtigt at man som underviser aflæser elevernes signaler, reagerer hensigtsmæssigt på dem og stræber efter at være relationskompetent (se eventuelt nedenstående video: Styrk relationen således) (Gode relationer, 2024). 

Det giver nemlig: 

  • Mere motiverede elever 
  • Elever der føler sig trygge og har det rart i timerne
  • Elever der kan lide og respekterer underviseren
Styrk relationen således:
  • Eleverne skal føle at du kan lide dem
  • Brug dit kropssprog og toneleje
  • Forhold dig åbent og nysgerrigt til det (fremstå ikke som altvidende)
  • Vær en rollemodel for omsorgsfuld opførsel
  • Giv eleverne oplevelsen af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed – husk at forventningsafstemme
  • Skab personlig kontakt til hver enkelt elev
  • Hav klare regler for computer- og mobilbrug
  • Indret klasseværelset til gode relationer: Hav fokus på at compurerskærme ved bordene og borde placeret bagerst i lokalet svækker den gode lærer/elev relation

Den gode lærer skaber: høj grad af styring/klasseledelse med en høj grad af kontakt og tillid til eleverne.

Lærerens forudsætninger for at kunne handle relationskompetent: Det er vigtigt for læreren at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed i jobbet. ​

Se video: 

 

(Ph.d. Cup, 2017)

Sektion 5: Progressiv læring

Målet med Progressiv læring er at skabe rammer for underviseren, hvor fokus er på etableringen af et positivt læringsmiljø med tydelige mål og kontinuerlig feedback (Emu, 2017).

Den progressive læring fokuserer på, at læring sker skridt for skridt gennem dannelser og erfaring, og at undervisningen skal prioritere aktiv læring i meningsfyldte læringsfællesskaber. Den progressive læring er således ideelt set aktiverende, motiverende og udviklende, og der lægges vægt på ”learning by doing”.

Det progressive læringsmiljø understøtter en aktiv, engagerende læreproces, som indebærer aktiviteter med problemløsning og praksisorienterede opgaver, hvor eleven løbende oplever progression i egen læring af det faglige stof.

Elementer der kan anvendes i Progressiv læring
  • PL-hjulet (se nedenfor)
  • Tydelige læringsmål: Skal være entydige, specifikke, motiverende og forståelige for eleverne
  • Før- og eftertests (såsom fælles brainstorm om emnet eller quiz): Førtesten laves efter læringsmålene er præsenteret og eftertesten laves når læringsforløbet afsluttes – denne test kan være identisk med førtesten 
  • Feedback: Er afgørende for at læreren kan tilpasse undervisningen til eleverne og positivt bidrager til elevernes progression. 
  • Relationskompetence (se sektion 4)

(Örnfeld et al., 2017)

PL-hjulet: hjælp til planlægning af progressiv undervisning

PL-Hjulet er et planlægningsværktøj, der kan bruges i planlægningen af progressiv undervisning og påminde underviseren om at inkorporere tydelige læringsmål, feedback og differentieret undervisning der udfordrer og udvikler den enkeltes kompetencer bedst muligt.


(Örnfeld et al., 2017)

Læs mere her: https://emu.dk/sites/default/files/2019-02/Progressiv%20l%C3%A6ring%20-%20Tydelige%20m%C3%A5l%20og%20kontinuerlig%20feedback.pdf

 

 

Sektion 6: Konflikthåndtering

I Danmark har vi meget fokus på barnets trivsel og der findes mange måder at arbejde med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) på. De nedenstående afsnit er eksempler på hvordan en konflikt kan løses/håndteres (Lærerliv, 2024). 

Viden om hjernen

For at forstå hvorfor mennesker handler som de gør kan det være en god ide at sætte sig ind i hvordan hjernen fungerer.

Hjernen er primært bygget op af tre dele:

  • Præfrontal cortex, tænkehjernen eller valnødden, som vi bruger, når vi skal lære nyt eller tage velovervejede beslutninger.
  • Det limbiske system eller følehjernen, hvor vi udvikler vores sociale kompetencer, empati, indlevelse og hukommelse.
  • Det autonome nervesystem eller krybdyrhjernen, der holder os i live, beskytter os mod farer og gør os i stand til at kæmpe eller flygte.

Et stresset eller konfliktfyldt barn vil opleve at krybdyrshjernen er aktiveret og har derfor brug for hjælp til at blive rolig igen, så tænkehjernen kan aktiveres inden en undervisningstime starter. Krybdyrshjernen kan beroliges således:

  • Afledning: Tal om noget rart – enten med eleven eller i klassen. I fagsprog kaldes dette at “skifte kanal”. Man kan også have arbejdet med klassen omkring dette punkt og have givet dem tid til at tænke på en rar oplevelse. Hver gang dine elever – eller hver især – har brug for at blive afledt, kan du bede dem skifte kanal og tænke på den rare oplevelse. Det får krokodillen til at falde til ro og aktiverer tænkehjernen.
  • Afslapning: Lyt til en afspændingsøvelse. De findes blandt andet på YouTube, eller du kan opfinde dine egne. Det kan også være en idé at lade den enkelte elev, der er ude af sig selv, lytte alene og på den måde falde til ro, uden at resten af klassen skal bruge tid på øvelsen.
  • Massage: Lad eleverne massere hinanden. Der findes bøger med massagehistorier og Red Barnets projekt “Fri for mobberi” indeholder en række massagefortællinger. Du kan også lave dine egne.
  • Motion: Ved bevægelse forbrændes stresshormonerne kortisol og adrenalin og der udskilles endorfiner, som populært kaldes lykkehormonet.
Girafsprog

Det er en god ide at læreren agerer mægler og ikke dommer (på forhånd tror man kender sandheden). Dette gøres ved at være lyttende og stille opklarende spørgsmål på rolig og afdæmpet måde. De involverede parter kan nemlig have oplevet situation vidt forskelligt og det vides ikke hvem der tales sandt eller om den individuelle forklaring er deres fortolkning af situationen.

Girafsproget er en simpel og effektiv metode til at løse konflikterne på og har fået sit navn da giraffen er det dyr med det største hjerte og bedste overblik. Det er dog vigtigt at have fokus på at skiftes til at have taletid og ikke at afbryde.

 

Man følger fire trin:

  • Trin 1: Hvad skete der
    Gengiv konkret situationen uden fortolkning og absolutter som altid og aldrig.
  • Trin 2: Følelser
    Beskriv følelsen i situationen.
  • Trin 3: Behov
    Hvad er der behov for?
  • Trin 4: Anmodning
    En fælles aftale kommer på plads.

 

Eksempel i indskolingen
Læreren: Hvad oplevede du, Gustav?
Gustav: Asger angreb mig, da William og jeg legede krig.
Læreren: Var Asger med i legen?
Gustav: Nej, han kom bare ud og begyndte at slå på mig.
Læreren: Hvordan havde du det indeni?
Gustav: Jeg blev ked af det. Og forskrækket.
Læreren: Hvad har du brug for en anden gang?
Gustav: At Asger snakker med mig i stedet for at slå, hvis han vil noget.
Læreren: Asger, hvordan oplevede du situationen?
Asger: Jeg gider ikke tale om det.
Læreren: Jeg kan se, du er ked af det. Vil du prøve at fortælle hvorfor?
Asger: Jeg havde spurgt Gustav i starten af frikvarteret, om han ville lege krig, men han sagde, at han hellere ville spille fodbold med de andre. Så da jeg så, han legede krig med William, løb jeg hen og slog ham.
Læreren: Hvad følte du, da du så Asger lege med William?
Asger: Jeg blev rigtig ked af det. Han ville gerne lege krig med William, men ikke med mig.
Læreren: Hvad har du brug for?
Asger: At Gustav også siger ja til at lege med mig.

Her kan man med fordel tale med drengene om, hvad de tænker om den anden parts forklaring. Der vil som regel være god forståelse og en portion nyfundet sympati for den anden, før den afsluttende aftale laves.

Læreren: Gustav, kan vi aftale, at du taler med Asger i stedet for at slå, næste gang du bliver ked af noget?
Gustav: Ja.
Læreren: Asger, kan vi aftale, at du er opmærksom på at have Gustav med i legen. Han vil rigtig gerne lege med dig.
Asger: Ja, det kan vi godt. Men jeg vil også gerne lege krig med William.
Læreren: Kan I alle tre lege krig?
Drengene: Ja.

Spejling

Det kan være svært for nogle børn at beskrive deres følelser, og de kan derfor have brug for hjælp til at sætte ord på dem og dermed opbygge sig et ordforråd. Samtidig kan det være svært at forstå alle krav der stilles såsom “opfør jer ordenligt” for hvad betyder det egenligt helt konkret? 

Spejling kan bruges i situationer hvor barnet ikke adlyder et krav – det er vigtigt at sætte sig ind i at børnene møder mange krav i skolen og det sommetider kan have brug for hjælp til at imødekomme dem. Spejlingen sætter ord på barnets handling og får læreren til at sætte sig i barnet sted og acceptere handlingen frem for at blive frustreeret over en kravafvisning. Spejling er en formodning om, hvad barnet tænker og føler. Det er et udsagn, aldrig et spørgsmål, så eleven afkræves ikke en reaktion.

Eksempel: 

Lukas kommer ikke ind efter pause, og læreren finder ham i skolegården med en pind i hånden og en bunke sten foran sig.

Læreren: Hej Lukas. Pausen er slut, og de andre er gået ind. Det ser ud til, at du er kommet rigtig godt i gang med en leg og slet ikke har tid til at komme ind lige nu.

Hvis eleven ikke reagerer på lærerens spejling, kan det skyldes, at eleven mangler en handleanvisning. Læreren kan derfor agere jeg-støtte og tilbyde en løsning:

Læreren: Lad os lægge stenene og pinden ovre under busken, så ingen finder det. Så kan du kan lege videre i frikvarteret. Timen er i gang, så nu går vi to tilbage i klassen.
Lukas: Nej.
Læreren: Har du en bedre idé?
Lukas: Jeg vil ikke ind.
Læreren: Jeg kan godt se, du virker optaget af legen og har det dejligt. Vi har matematik nu, men måske har du lyst at fortælle de andre om din leg, inden vi starter.
Lukas: Så skal jeg også have pinden og stenene med ind.
Læreren: Jeg hjælper dig med at bære det. Så lægger vi det i skuffen, og så har du det også klar til frikvarteret.

 

Få hjælp til at løse en konflikt

 

  1. Er du hjælper så forsøg først at løse konflikten selv (tag eventuelt udgangspunkt i ovenstående punkter), hvis konflikten er svær at løse så henvend dig til den ansvarlige og bed om hjælp.
  2. Er du ansvarlig så forsøg først at løse konflikten selv (tag eventuelt udgangspunkt i ovenstående punkter), hvis konflikten er svær at løse så henvend dig til camplederen (hvis der er sådan en) eller kontakt barnets forældre.
  3. Er du campleder så forsøg først at løse konflikten selv (tag eventuelt udgangspunkt i ovenstående punkter), hvis konflikten er svær at løse kan  barnets forældre kontaktes. 

Note: Forældrenes numre kan findes på administration.teknologiskolen.dk 

Anvendt litteratur:

 

Emu. (2017). Inspirationshæfte: Progressiv læring. Lokaliseret på  https://emu.dk/eud/overgange/fastholdelse/inspirationshaefte-progressiv-laering

Gode relationer. (2024). Trin 1: Hvad er relationskompetence?. Lokaliseret på  https://www.relationskompetent.net/trin1

Hu, D. (2006). The Effects of Scaffolding on the Performance of Students in Computerbased Concept Linking and Retention of Comprehension. Dissertation Submitted to the Faculty of Virginia Polytechnic Institute and State University

Karnøe, J. K. (2020, 4. Oktober). Introduktion til: Vygotsky – Zonen for Nærmeste Udvikling / ZNU [Video]. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=0T9GOIoJWJ4 

Lærerliv. (2024, 10. Marts). Konflikthåndtering. Lokaliseret på https://xn--lrerliv-mxa.dk/konflikthaandtering/

Ph.d. Cup. (2017). Hvad skal der til, for at lærere fremmer elevers trivsel og læring? [Video]. Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=A5AqX_NDcR8 

Piaget, J.,Wolff, P. H. & Andre. (1972). Play and Development. New York: W. W. Norton & Company.

Puntambekar, S., & Kolodner, J.L. (2005). Toward implementing distributed scaffolding: Helping students learn science from design. Journal of Research in Science Teaching 42(2), 185-217.

Region Syddanmark. (2024). Bevægelse i undervisningen: Aktive pauser. Region Syddanmark. https://regionsyddanmark.dk/media/h1mlwm5j/bev%C3%A6gelse-i-undervisningen.pdf

Snitkjær, P., F. (2018). Få styr på bevægelsen. Margasinet Skolen. https://magasinetskolen.dk/artikel/skolen/f-styr-p-bevgelsen

Örnfeld, N., Hecksher, K., Findalen, E., Holm, P. & Sørensen, S., E. (2017). Progressiv Læring – Tydelige mål og kontinuerlig feedback. FastholdelsesTaskforce. Undervisningsmenisteriet.