Manual for de ansvarlige og hjælperne

Den konkret-operationelle periode (6-11/12 år): I denne alder begynder børnene at tænke logisk og systematisk, men er fortsat afhængige af konkrete situationer og genstande. 

Den formelt-operationelle periode (11/12-16 år): I denne alder begynder børnene at tænke abstrakt og udvikle verbale ræsonnementer.

Note: det er afgørende at barnet får fysiske erfaringer og social interaktion, hvor det aktivt kan påvirke, manipulere og udforske omgivelserne.  

Aktive pauser kan skabe en god energi i klasseværelset, øge motivation (både hos læreren og eleven), give bedre trivsel og bidrage til øget læring (Region Syddanmark, 2024).

Når man snakker aktive pauser er det dels pauser fra den siddestillende tid i klassen og dels fra selve undervisningen (også kaldet Brain brakes).

Sammenlagt skal der minimum være 15 minutters aktive pauser, fordelt over flere pauser (såsom 3 gange 5 minutter) – pauserne kan både integreres i undervisningen men også mellem modulerne.

Eksempler på øvelser i undervisningen:
– Walk-and-talk
– Stående gruppeøvelser
– Klassediskussion hvor en bold kastes rundt
– Stående applaus når en elev har lavet en fremlæggelse

Eksempler på øvelser uden for undervisningen:

Kan tage udgangspunkt i:
– Det sociale (samarbejde)
– Koordination (motorik, udfordring for krop og hoved)
– Puls (høj intensitet, hele kroppen og masser af energi)
– Velvære (afspænding, massage, meditation).

Se eksempler på øvelser unden for undervisningen her:
https://xn--trivselogbevgelse-2rb.dk/wp-content/uploads/2018/12/Eksempelsamling_samlet-%C3%A5r2_nov2018.pdf

Definition: ” Stilladsering er den proces eller det produkt, der gør eleven i stand til at nå et mål, løse et problem eller færdiggøre en opgave, som eleven ikke ville have været i stand til at gøre uden støtte fra andre personer eller værktøjer (Hu 2006: 34).”

• Der er noget eleven selv kan, det er let → der er ikke ny læring
• Der er noget eleven ikke kan selv, læreren gør det for eleven → der er ikke ny læring
• Der er noget eleven næsten kan, dog med lidt hjælp → Og her finder læring sted og her er man i zonen for nærmeste udvikling (ZNU)!

Uddybende: Når læreren hjælper eleven i at komme i ZNU, kaldes det stilladsering: stilladseringen tilpasser sig hele tiden eleven, så der hverken er for meget eller for lidt hjælp. Lærerens opgave er altså at “bygge” det her stillads ved at komme med gode råd, forklaringer, eksempler, opmuntringer og samtidig være opmærksom på kun at give den tilstrækkelige hjælp (hverken for meget eller for lidt) sådan så eleven lige netop kan løse opgaven og dermed ikke “skubbes” ud af ZNU (Karnøe, 2020).

• Fælles målsætning: lærer og elev »ejer« i fællesskab ansvaret for at fastsætte mål og løse opgaver. 
• Løbende feedback og evaluering: Eleven skal have forståelse for, hvad der kræves for at lære.
• Dialog og samspil: Vedrørende elevens aktive deltagelse og ejerskab af processen i en opgaveløsning.
• Nedtagning af stillads og overdragelse af ansvar: Støtten til eleven reduceres og læreprocessen lagres.

(Puntambekar & Kolodner 2005)

• PL-hjulet (se nedenfor)
• Tydelige læringsmål: Skal være entydige, specifikke, motiverende og forståelige for eleverne
• Før- og eftertests (såsom fælles brainstorm om emnet eller quiz): Førtesten laves efter læringsmålene er præsenteret og eftertesten laves når læringsforløbet afsluttes – denne test kan være identisk med førtesten 
• Feedback: Er afgørende for at læreren kan tilpasse undervisningen til eleverne og positivt bidrager til elevernes progression. 
• Relationskompetence (se sektion 4)

(Örnfeld et al., 2017)

PL-Hjulet er et planlægningsværktøj, der kan bruges i planlægningen af progressiv undervisning og påminde underviseren om at inkorporere tydelige læringsmål, feedback og differentieret undervisning der udfordrer og udvikler den enkeltes kompetencer bedst muligt.

(Örnfeld et al., 2017)

Læs mere her: https://emu.dk/sites/default/files/2019-02/Progressiv%20l%C3%A6ring%20-%20Tydelige%20m%C3%A5l%20og%20kontinuerlig%20feedback.pdf

For at forstå hvorfor mennesker handler som de gør kan det være en god ide at sætte sig ind i hvordan hjernen fungerer.

Hjernen er primært bygget op af tre dele:

• Præfrontal cortex, tænkehjernen eller valnødden, som vi bruger, når vi skal lære nyt eller tage velovervejede beslutninger.
• Det limbiske system eller følehjernen, hvor vi udvikler vores sociale kompetencer, empati, indlevelse og hukommelse.
• Det autonome nervesystem eller krybdyrhjernen, der holder os i live, beskytter os mod farer og gør os i stand til at kæmpe eller flygte.

Et stresset eller konfliktfyldt barn vil opleve at krybdyrshjernen er aktiveret og har derfor brug for hjælp til at blive rolig igen, så tænkehjernen kan aktiveres inden en undervisningstime starter. Krybdyrshjernen kan beroliges således:

• Afledning: Tal om noget rart – enten med eleven eller i klassen. I fagsprog kaldes dette at “skifte kanal”. Man kan også have arbejdet med klassen omkring dette punkt og have givet dem tid til at tænke på en rar oplevelse. Hver gang dine elever – eller hver især – har brug for at blive afledt, kan du bede dem skifte kanal og tænke på den rare oplevelse. Det får krokodillen til at falde til ro og aktiverer tænkehjernen.
• Afslapning: Lyt til en afspændingsøvelse. De findes blandt andet på YouTube, eller du kan opfinde dine egne. Det kan også være en idé at lade den enkelte elev, der er ude af sig selv, lytte alene og på den måde falde til ro, uden at resten af klassen skal bruge tid på øvelsen.
• Massage: Lad eleverne massere hinanden. Der findes bøger med massagehistorier og Red Barnets projekt “Fri for mobberi” indeholder en række massagefortællinger. Du kan også lave dine egne.
• Motion: Ved bevægelse forbrændes stresshormonerne kortisol og adrenalin og der udskilles endorfiner, som populært kaldes lykkehormonet.

Det er en god ide at læreren agerer mægler og ikke dommer (på forhånd tror man kender sandheden). Dette gøres ved at være lyttende og stille opklarende spørgsmål på rolig og afdæmpet måde. De involverede parter kan nemlig have oplevet situation vidt forskelligt og det vides ikke hvem der tales sandt eller om den individuelle forklaring er deres fortolkning af situationen.

Girafsproget er en simpel og effektiv metode til at løse konflikterne på og har fået sit navn da giraffen er det dyr med det største hjerte og bedste overblik. Det er dog vigtigt at have fokus på at skiftes til at have taletid og ikke at afbryde.

Det kan være svært for nogle børn at beskrive deres følelser, og de kan derfor have brug for hjælp til at sætte ord på dem og dermed opbygge sig et ordforråd. Samtidig kan det være svært at forstå alle krav der stilles såsom “opfør jer ordenligt” for hvad betyder det egenligt helt konkret? 

Spejling kan bruges i situationer hvor barnet ikke adlyder et krav – det er vigtigt at sætte sig ind i at børnene møder mange krav i skolen og det sommetider kan have brug for hjælp til at imødekomme dem. Spejlingen sætter ord på barnets handling og får læreren til at sætte sig i barnet sted og acceptere handlingen frem for at blive frustreeret over en kravafvisning. Spejling er en formodning om, hvad barnet tænker og føler. Det er et udsagn, aldrig et spørgsmål, så eleven afkræves ikke en reaktion.

Eksempel: 

Lukas kommer ikke ind efter pause, og læreren finder ham i skolegården med en pind i hånden og en bunke sten foran sig.

Læreren: Hej Lukas. Pausen er slut, og de andre er gået ind. Det ser ud til, at du er kommet rigtig godt i gang med en leg og slet ikke har tid til at komme ind lige nu.

Hvis eleven ikke reagerer på lærerens spejling, kan det skyldes, at eleven mangler en handleanvisning. Læreren kan derfor agere jeg-støtte og tilbyde en løsning:

Læreren: Lad os lægge stenene og pinden ovre under busken, så ingen finder det. Så kan du kan lege videre i frikvarteret. Timen er i gang, så nu går vi to tilbage i klassen.
Lukas: Nej.
Læreren: Har du en bedre idé?
Lukas: Jeg vil ikke ind.
Læreren: Jeg kan godt se, du virker optaget af legen og har det dejligt. Vi har matematik nu, men måske har du lyst at fortælle de andre om din leg, inden vi starter.
Lukas: Så skal jeg også have pinden og stenene med ind.
Læreren: Jeg hjælper dig med at bære det. Så lægger vi det i skuffen, og så har du det også klar til frikvarteret.

1. Er du hjælper så forsøg først at løse konflikten selv (tag eventuelt udgangspunkt i ovenstående punkter), hvis konflikten er svær at løse så henvend dig til den ansvarlige og bed om hjælp.
2. Er du ansvarlig så forsøg først at løse konflikten selv (tag eventuelt udgangspunkt i ovenstående punkter), hvis konflikten er svær at løse så henvend dig til camplederen (hvis der er sådan en) eller kontakt barnets forældre.
3. Er du campleder så forsøg først at løse konflikten selv (tag eventuelt udgangspunkt i ovenstående punkter), hvis konflikten er svær at løse kan  barnets forældre kontaktes. 

Note: Forældrenes numre kan findes på administration.teknologiskolen.dk