Teknologiskolen

Tilmelding

Er du mellem 10 og 18 år, har du mulighed for at være med til Teknologiskolens tilbud, “Vilde robotter”, der starter i efteråret 2015.

“Vilde robotter” kommer til at handle om at bygge robotter, der kan hjælpe os med at udføre opgaver i vores hverdag. 

  • Hvad er en robot, og hvad består en robot af?
  • Mekanik og design – Hvad skal vores robot bygges af, hvordan skal den se ud, og hvad skal den kunne?
  • Elektronik – Hvordan sætter man elektriske komponenter sammen, så vi kan få robotten til at reagere, som vi gerne vil?
  • Software – Hvordan laver man programmer, der gør robotten i stand til selv at tage beslutninger?

Du kan for eksempel være med til at bygge en robot, der kan:

  • rydde op på dit værelse.
  • gemme sig og udspionere andre.
  • male eller tegne.

“Vilde robotter” er onsdage mellem 17.00 og 19.00 og første gang er onsdag den 30/9 – 2015.

Du tilmelder dig skriftligt her. Prisen er 500,- kr. pr. halvår.

Hvis du er I tvivl om vores tilbud er noget for dig, kan du evt. møde op den første gang og så tilmelde dig efterfølgende, hvis der er flere pladser.

Du finder os på Syddansk Universitet, i Mærskbygningen på Campusvej 55, indgang M. Vi står ved indgangen og tager imod!