Teknologiskolen

Projekter

Herunder findes en liste af mulige projekter. Husk på, at alle er en slags “skabelon”, som man kan tage udgangspunkt i. Det betyder, at man gerne må lave en eller flere idéer, eller udvidelser, til et specifikt projekt.

 

Fælles (Både til App Inventor, Thunkable og Android Studio)

  • Sunhedsapp

    • Hvornår er man egentlig sund? Findes der nogle regler, formler eller gode ideer? Disse kunne implementeres i en app, hvor man eksempelvis kan få sin BMI at vide, få gode idéer, tips og tricks – og måske videoer af jer, der viser nogle træningsøvelser?
  • Ordbogsapp

    • Kan du lave en ordbogsapp, hvor man kan søge efter ord, og få din forklaring af ordets betydning? F.eks. kan man søge efter ”enhjørning”, og få et svar: ”Enhjørningen er et af de mere kendte fabeldyr. Den fremstilles normalt som en hvid hest, men med et hvidt (og ofte snoet) horn i panden […}” – eller måske en helt anden (sjov?) betydning?

 

App inventor og Thunkable

  • Sensor app

    • Ved hjælp af tablettens/telefonens sensorer, kan man lave mange apps. Vil du lave en app, der kan måle, hvor hurtigt du går? Eller en app til at tage tid på, hvor hurtigt din mor kan tage opvasken? Eller give dig hemmelige koordinater, om hvor du befinder dig på jorden?
  • Cookie clicker app

    • Det velkendte spil, hvor det handler om at trykke mange gange (rigtig mange gange) på en kage, så man får point. Man kan herefter købe opgraderinger, så man kan få flere point pr. tryk.

 

Android studio

  • Indkøbslisteapp

    • Forestil dig dette: Du skal holde gameraften for alle gutterne. Du skal have slik: rigtig, rigtig meget slik – og du kan ikke overskue, hvilket slik. Denne app kan hjælpe dig med at huske, hvad du skal købe ind.
  • Morfar appen

    • Kender du det, at du liiiige vil snooze den lidt? Lav en morfarapp, hvor du snoozer den efter behov – så du med et enkelt klik ved præcist, hvor man gange, den vil snooze og i hvor lang tid.